van Deurs Tegnestue
Landskabsarkitekt MDL/PLR

VIRKSOMHEDEN

Lone van Deurs Tegnestue har eksisteret siden 1980, og drives som enkeltmandsfirma af
Lone van Deurs.

Tegnestuen er medlem af Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (PLR) og Danske Landskabsarkitekter (DL).


FORSIKRING

Tingskade 2.500.000,- kr.
Personskade 5.000.000,- kr.
hos Tryg Forsikring.


RÅDGIVNING

Tegnestuen arbejder med alle slags opgaver lige fra små private haver, rådgivning i detailspørgsmål til større samlede opgaver. I egentlige, større landskabsprojekter arbejdes almindeligvis i henhold til ’Ydelsesbeskrivelser for Landskabsarkitekter’, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd, september 1992.

Rådgivningen opdeles i følgende faser i henhold til almindelig arbejdsgang for landskabsprojekter:

1 Programfasen
2 Forslagsfasen
3 Projekteringsfasen
4 Udførelsesfasen
5 Brugsfasen


1 RÅDGIVNING I PROGRAMFASEN

Programmet indeholder normalt en kort orientering om baggrunden for klientens ønske om opgaven, og en oversigt over de krav og ønsker, der fra klientens side stilles til omfang, indhold og funktion af anlæggets enkelte dele.


2 RÅDGIVNING I FORSLAGSFASEN

Rådgivning i forslagsfasen omfatter normalt udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag.
På mindre opgaver kan det være hensigtsmæssigt ikke at underdele forslagsfasen.

DISPOSITIONSFORSLAG
Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens løsning, udarbejdet i samråd med klienten og i samarbejde med eventuelle øvrige rådgivere.
Dispositionsforslaget skal give et helhedsbillede af opgavens løsning, og skal kunne danne grundlag for klientens videre beslutning.
Dispositionsforslaget anskueliggøres med tegning(er) og en beskrivelse, som angiver de væsentlige data i forbindelse med arealets udnyttelse, summarisk overslag og foreløbig tidsplan for projektering og udførelse.

PROJEKTFORSLAG
Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle for projektet principielle beslutninger er truffet og indgår i forslaget. Projektforslaget er det grundlag, hvorpå klienten kan træffe beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsning samt træffe bevillingsmæssige beslutninger.


3 RÅDGIVNING I PROJEKTERINGSFASEN

HOVEDPROJEKT
Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan
danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse, indhentning af tilbud, accept og udførelse.
Hovedprojektet består af tegninger og arbejdsbeskrivelse, der entydigt fastlægger opgavens
art og omfang samt krav til materialer og udførelse.


4 RÅDGIVNING I UDFØRELSESFASEN

Rådgivning i udførelsesfasen omfatter normalt udførelse af projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn.

PROJEKTOPFØLGNING
Landskabsarkitekten rådgiver med hensyn til art og omfang af fagtilsyn med arbejder i landskabsarkitektens regi. Under projektopfølgningen deltager landskabsarkitekten i nødvendige møder og bistår ved afleveringsforretning og gennemgang ved afhjælpningsårets udløb.

BYGGELEDELSE
Byggeledelsen styrer, koordinerer og dokumenterer de samlede bygge- og anlægsarbejders
tidsmæssige og økonomiske forløb.

FAGTILSYN
Fagtilsynet kontrollerer, at arbejder under landskabsarkitektens ansvarsområde udføres i
overensstemmelse med projekt og entrepriseaftale.


5 RÅDGIVNING I BRUGSFASEN

PLEJEPLAN
Plejeplanen specificerer den gartneriske pleje og vedligeholdelse af anlæggets enkelte komponenter.

BISTAND VED PLEJE AF FRIAEALER
Landskabsarkitekten overvåger og tilser, at plejeplanens intentioner følges, og at de foreskrevne
rutiner og arbejder udføres korrekt.


6 ANDRE

I øvrigt løses andre opgaver efter aftale.

Og almindeligvis med aflønning efter medgået tid.