TEGNESTUEN

lone

Tegnestuen blev stiftet i 1975 og har gennem de mange år løst mange forskellige landskabsopgaver, en ”blandet købmandshandel” med kendskab og erfaring indenfor stort set alle fagets delområder.
Det har aldrig været et ønske at opbygge en stor tegnestue med masser af opgaver og mange medarbejdere. Et personligt engagement og kendskab til hver enkelt opgave skaber et bedre resultat og større faglig glæde.

Efter over 40 års fagligt virke ved man meget, man ikke vidste i de unge år. Denne erfaring betyder, at en opgave hurtigt og sikkert kan løses uden alt for mange “ungdommelige” mellemregninger.

Engagement, viden, faglig indsigt og respekt for bygherrens ønsker og økonomi har altid været selvfølgelige arbejdsredskaber.
At skabe en have er et samarbejde mellem mange parter, og når det handler om form, vækst og planter, er det meget nødvendigt at kende til jord, muld, lysforhold, afvanding og så selvfølgelig kende planterne og deres specielle vækstbetingelser.

”Det er menneskets sande pligt at gøre livet til en lyksalighed” Dostojevski

At planlægge og passe en have er en kilde til stor glæde og forståelse for naturens kredsløb.

Lone van Deurs
Landskabsarkitekt MDL